Hold en sjov fest med dyre-tema
3. januar 2023Nu begynder verden at åbne op igen, og det betyder, at vi har brug for at holde nogle hyggelige fester. Det gælder for både børn, voksne og alle dem imellem.
Det kan være, at ungerne skal holde en børnefødselsdag, at der er Halloween eller en polterabend. Fælles for dem er, at de kun bliver sjovere, hvis I tilføjer kostumer.
Børnefødselsdag
Børnefødselsdage er altid sjove, og hvis I planlægger et tema, så kan de blive endnu sjovere. Online kan man finde mange dyrekostumer til børn, og så kan ungerne selv være med til at vælge om de skal være en høj giraf, en farlig løve eller en sød lille hund. Der er i hvert fald nok at vælge imellem.
Voksne kan også feste i kostumer
Voksne går måske ikke så tit i kostumer som børn, men det kan altså være rigtig sjovt for alle aldre. Mange gør det kun til Halloween, men man kan også sagtens holde kostumefest på andre tider af året.
Du kan jo invitere dine venner til fødselsdag med tema, og hvis du vil være endnu mere specifik, så kan du jo snævre det ind til dyr fra junglen, savannen eller andre spændende steder.
Hold en sjov fest
I kan jo brede temaet ud til resten af festen. Måske skal I spise mad, som kommer fra samme område som dyrene?
I kan også pynte op, så huset ligner junglen. Lån eller køb store planter, som I så stiller i stuen.
I kan også hænge grene og blade op på væggene, og så er I godt i gang.
Musikken er vigtig til en fest, og det kan være sjovt at lave en playliste, hvor alle sangene har et dyr i titlen eller lignende. Så kan I skråle med på Åh Abe, Roar, Who Let The Dogs Out og mange flere.