Bøger

Hverdagen er min inspiration

Hvorfor skrive?

 

Fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være.

 

Jeg begyndte allerede at skrive da jeg var teenager og har skrevet masser af digte, småhistorier og halve romaner siden da, men det var først da jeg begyndte at skrive til børn, at det hele faldt på plads.

 

Når jeg skriver får jeg mulighed for at bruge fantasien fuldt ud. Jeg kan opfinde universer hvor alt kan ske, uden at lade mig binde af de sædvanlige faktorer som fysikkens love, økonomi, virkelighed m.m. I bøgernes verden kan en regnorm være en helt og der kan leve et helt univers nede i et glas vand. Kort sagt - alt kan ske.

 

 

Blomst

 

Nogen gange bliver inspirationen udløst af en samtale, andre gange er det fordi vi kører forbi et hus der ser hyggeligt ud, ser en smuk blomst eller en familie der ler sammen på gaden.....

Dragernes Dal

Titel: Dragernes Dal

Alder: ca. 6-10 år

Genre: Fantasy/eventyr

Beskrivelse:

 

16-årige Freja bor i en lille fredelig landsby, sammen med sin familie. Alt ånder fred og ro lige indtil Frejas lillesøster Sigrid, bliver smittet med den frygtede sygdom sumpfeber.

I sin søgen efter en kur, finder Freja ud af at der findes et magisk diamant æg, som kan helbrede Sigrid. Desværre befinder diamantægget sig i den anden ende af landet hos dragerne i Dragernes Dal.

 

Freja beslutter sammen med vennen Gillian at hente diamantægget, men det går hurtigt op for dem, at der står meget mere på spil end Sigrids liv. En ny form for ondskab er ved at finde fodfæste i verdenen. Det er den sorte heks og hun er parat til at ødelægge alt hvad de kender og elsker på sin vej…

Hent et gratis uddrag af Dragernes Dal

Køb bogen

Digtsamling Forvirrede forunderlige hjerte

 

Digte for sjæl og hjerte

Forvirrede forunderlige hjerte

er navnet på min første digtsamling, som er udkommet i september 2016.

 

Digtene er skrevet henover en periode på ca. 20 år og handler om alle de føelser vi alle sammen kender, som kærlighed, glæde, sorg, vrede og nostalgi.

 

Digtsamlingen kan købes som paperback.

 

 

Uskyld

 

 

Barndommens uskyldige latter flænger stilheden og lokker smilene frem

 

fylder for en stund verden med alle regnbuens farver

 

så sorgløse og uvidende i deres leg

 

små engle der flyver omkring

 

 

Glade stemmer der svæver omkring og fylder os med glæde

 

sætter minder i gang og tænder håb i vore hjerter

 

fremtiden tegner lysere end før

 

med disse menneskebørn

 

 

Uskyldige sjæle der strækker sig mod himlen i forventningens brus

 

lader sig ikke afskrække af irettesættende stemmer

 

tror stadig at stjernerne kan hentes ned

 

troen er stærk i disse barnesjæle

 

 

Hvor længe mon den varer ved, denne fantastiske, forunderlige uskyldighed

 

en dag lader virkelighedens barske realiteter sig ikke fortrænge

 

drømmene forsvinder gradvist i tusmørkets disede tåger

 

uskyldigheden forlader langsomt deres sind

 

KREATIVITET MED HJERTET

Kontakt@hunderupdesign.dk